Jeg hedder Dorthe. Jeg bor på Skovbrynet i Grenaa, og jeg har været dagplejer siden januar 2001.
Jeg brænder for mit arbejde og for at give børnene en tryg og omsorgsfuld hverdag. Jeg elsker, at der aldrig er to dage der er ens, og alle de smil og gode stunder, jeg har med børnene i løbet af en dag. Gennem sang, dialogisk læsning, rim/remser og babytegn har jeg fokus på børnenes sproglige udvikling
Jeg bruger ofte mit nærområde, såsom plantagen, biblioteket, sportspladsen og det lokale plejehjem som udflugtsmål. Hjemme er der masser af muligheder for leg. Hos mig er legetøjet frit tilgængeligt, det giver masser af spontan og fantasifuld leg.
Jeg lægger vægt på det hjemmelige miljø, med ro, nærvær, genkendelighed og omsorg.
Jeg arbejder med at gøre børnene selvhjulpne. Vi øver bl.a. selv at tage overtøj af og på.
Jeg serverer en sund og alsidig kost, hvor jeg opmuntrer børnene til “madmod”.
Det er vigtigt for mig med et godt forældresamarbejde, hvor vi har en åben dialog omkring forventninger, trivsel og eventuelle udfordringer.
Jeg har deltaget i følgende kurser/uddannelse:
Førstehjælp, ICDP, Pædagogisk arbejde med udsatte børn, kursus for fortidigt fødte børn, DGI, Leg og læring med digitale medier, Børns udtryksformer og værdier, Børns kompetence udvikling 0-5 år, Anderkendende kommunikation, Forældresamarbejde i pædagogisk arbejde, Leg med sprog, 8 ugers kursus psykologikursus for dagplejere, Efteruddannelse for dagplejer og Børns motorik, sanser og bevægelse.