Jeg hedder Lene og bor i Trustrup - jeg har været dagplejer siden 1997.
I min dagpleje ligger jeg stor vægt på at skabe en stabil, tryg og rolig hverdag for børnene. Det gør jeg ved at have faste rutiner og struktur.
Jeg har stor fokus på tryghed, trivsel og gode relationer i børnegruppen, og jeg tilgodeser hvert enkelt barns behov og personlighed og sørger for, at alle børn bliver en del af fællesskabet.
Jeg lægger også stor vægt på et godt forældresamarbejde, da det er vigtigt for mig med en åben dialog om barnets trivsel i min dagpleje.
Det betyder meget for mig, at børnene føler sig trygge og derved kan fordybe sig i leg og læring både ude og inde.
Jeg deltager i heldags legestue, hvor børnene lærer at være en del af et større fællesskab og derved skabe nye relationer til de andre børn og voksne.
Jeg har gennemgået følgende kurser:
Grundkursus for dagplejer, 8 ugers psykologikursus, 8 ugers efteruddannelse, Samspil & relationer, Børns udtryksformer, Konflikthåndtering, For tidligt fødte børn, ICDP, Førstehjælp