Jeg er hedder Trine og er fra årgang 1980. Jeg bor sammen med min mand og vores 3 børn i Ålsø lige uden for Grenå. Jeg har været ansat som dagplejer siden august 2007.
I vores hverdag er der fokus på tryghed og trivsel, samt de gode relationer i min børnegruppe, og det er vigtigt, at alle børn kan være med i dagens aktiviteter på deres eget niveau. Alle skal føle sig velkommen, både forældre og børn.
Vores samarbejde er meget vigtigt for mig, så vi sammen kan skabe den bedste hverdag for jeres barn, og jeg er meget bevist om, at jeg er en vigtig omsorgsperson i barnets liv, som skal skabe tryghed og nærvær
Vi kommer rundt omkring i vores ladcykel, hvor vi bl.a. besøger skoven, biblioteket og vores nærområde. Jeg er optaget af at inddrage børnene i de daglige rutiner, da jeg oplever, at det skaber tryghed for dem i hverdagen.
Jeg arbejder med børnenes sproglige udvikling ved at læse bøger, synge med dem og fortælle og gentage de ting, som børnene selv nævner eller viser interesse i.
Nogle af de kursus jeg har været på er følgende:
Førstehjælp, ICDP (de 8 samspilstemaer), 3 ugers Grundkursus som dagplejer, Kursus om sprogudvikling og Dansekarrusellen.